Pandekager med oksefyld

I dag har jeg lige stået i 1,5 time og lavet et lækkert måltid. På en hverdags tirsdag og kokkereret. Det er der ikke altid plads til i familien med 3 små børn og udover det, ringede min mand også lige og sagde at han kom en time senere hjem. Heldigvis opførte børnene sig ordentligt og det gik forrygende godt. Nogle gang bliver jeg faktisk mere stresset over når min mand er hjemme, for så forventer jeg for meget. Det gik stille og roligt og lille Herman (som ikke er så lille længere, han bliver 1 år om 15 dage) kravlede bare rundt og tullerede.

Jeg ved godt det tager lidt lang tid at lave, men jeg synes bare det er så lækkert med hjemmelavede pandekager og hjemmelavet kødfyld. Håber du vil finde noget tid en dag til at få det lavet. Jeg synes det er måltidet værd, tror også børnene vil synes det er sjovt at være med når de bliver lidt større, fordi der er flere processer der skal være i gang, så de kan hjælpe til med lidt forskelligt.

Men her er opskriften på aftenens måltid
Pandekager med oksefyld

Tilberedningstid: 1 time 10 min (derudover 20 min. i ovn)

Grove madpandekager (ca. 6 stk.)
3 æg
lidt groft salt
175 g hvedemel
35 g grahamsmel
3 dl mælk
ca. 1 dl vand

Tilberedning af oksefyldet
500 g oksefars (svinefars kan også sagtens bruges)
½ hk løg
2 fed hvidløg, presset
1 frisk tomat skåret i tern
3-4 gulerødder, revet
½ rød peberfrugt skåret i tern
1/4 tsk chili, pulver
1 tsk dild
1 tsk basilikum
1 tsk spidskommen
1 dl vand
½ okseboullionterning
1 dl madfløde
1 pk blød moreralle skåret i tern

1. Lav pandekagedejen: Æg piskes, de tørre ingredienser blandes i en skål. Mælk og vand hældes i lidt af gangen samtidig med at melblandingen hældes i lidt af gangen, sørg for der ingen klumper er. Lad dejen hvile i køleskabet indtil kødfyldet er færdig. Husk at tænd for ovnen på 200 grader.
2. Kødfyldet: Løg og hvidløg svitses gyldne i en dyb pande. Farsen hældes på panden og gennemsteges på høj varme. Sæt varmen ned og tilsæt grøntsager og krydderier, tilsæt herefter vand og boullionterningen. Lad det simre i ca. 5-10 min. (Her kan du tage pandekagedejen ud af køleskabet og gøre klar til at bage pandekagerne.) Nu hældes der fløde og mozeralla tern ned i kødfyldet og får det blandet godt rundt. Husk at smag med til med salt og peber og lad det simre
3. Lav pandekagerne. De 6 pandekager fyldes med fyldet, foldes/rulles rundt så lukningen er i bunden og puttes i et ildfast fad, så de ligges foldet sammen ved siden af hinanden. Sørg for at fordele det så der er lige meget fyld til alle 6 pandekager.
4. Slut af med at rive ost ud over pandekagerne, så de bliver gratineret i ovnen i 20 min.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *