I dag er jeg alene sammen med børnene, selvom det er lørdag. Det har været en hyggelig formiddag med leg, male i malebøger, lidt morgentegnefilm og bad til hende den store pige, Thuva. Da klokken gik hen og blev 8 om morgenen, og vi allerede havde været oppe i lang tid, begyndte jeg at lave disse brunch pandekager med havregryn. Marco ville ikke have pandekager, kun et æble skåret ud i både. Men hos Thuva blev det en succes, og da Herman vågnede klokken 9 af sin formiddagslur, var han også henrykt imens storesøster madede ham. Tænker det bliver en populær weekendspise, den er smule grov, så man kan spise dem med lidt god samvittighed, vil prøve senere at lave den perfekte bananbrunch pandekage, men nu blev det lige disse lækre pandekager.
Sådan laves de lækre pandekager
1 æg
1 spsk sukker
3 spsk havregryn
1 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver
0,5 tsk fint salt
2,5 dl mælk
2 dl hvedemel
Pisk æg og sukker hvidt, drys havregryn ned til det imens det røres på lavt tempo. Vaniljesukker, bagepulver og salt drysses også i, mens der røres. Mælk og hvedemel hældes i samtidig imens der røres på lavt tempo stadig.
Dejen ligges i små klatter på panden, 3 stk hver omgang. Hav forholdsvis høj varme på panden og vend når de bliver gyldne, lad dem også blive gyldne på modsatte side, så er de færdige og en ny portion pandekager kan laves på panden, det bliver ca. 12 stk ud af denne portion.
