Grove pandekager med havregryn

Pandekager er noget af det bedste mine børn kan få. Enten pandekager eller risengrød, og det har jeg fået af vide i mange småbørns familiehjem, at det også forholder sig sådan hos dem. Jeg er ikke opdraget hjemmefra med at pandekager er et aftensmåltid og syntes det var lidt mærkeligt til at starte med, da min mand sagde, om vi ikke skulle have pandekager til aftensmad. Jeg elsker det, og det er kommet for at blive. Dog har jeg altid tænkt at de var lidt vamle og for usunde, så derfor har jeg udviklet lidt på opskriften så den er blevet lidt grovere og super nem.

Den første pandekage virker også altid og de smager bare sindsygt godt. Min datter på 5 år siger at mine pandekager er de bedste og det siger altså ikke så lidt, fra hende. Så nu vil jeg give den gode opskrift videre.

Opskrift på grove pandekager med havregryn til ca. 15 stk

3,5 dl hvedemel

1 dl grahamsmel

1 dl havregryn

1 tsk salt

2 spsk sukker (kan undlades)

7 dl mælk

3 æg (4 små)

3 spsk smeltet magarine eller oliemagarine

Piske æg og mælk godt sammen, så det bliver en homogen væske. Bland alle de tørre ingredienser sammen og pisk i mælkeblandingen imens du hælder de tørre i. Når det er pisket godt, hældes magarinen(olien) i og pisker. Lad det stå at hvile så længe du har tid, helst en time.

Find en sovseske eller decilitermål der passer til portionen op til kanten. Så det altid bliver samme mængde dej på panden hver gang. Sørg for at fordel det godt på panden og når der ikke er mere flydende på pandekagen vendes den. Når den er færdigbagt på begge sider, ligges pandekagen på tallerken og en ny dej hældes på panden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *