Det kan være svært at hanke op i sig selv, især mandag efter en dejlig weekend, hvor der har været afslapning, samvær og god mad. Men nu er hverdagen her igen, og jeg skal ud at træne.
Jeg skrev i forrige blogindlæg, at jeg ville til at lave et løbeprogram til mig selv, hvor jeg har prøvet at indføre hvordan jeg vil løbe de næste tre uger. Men som jeg også skrev i forrige blogindlæg, er at jeg synes det er sjovt at variere min træning, og derfor var det faktisk rigtig svært at skrive træningen ned i tre uger, for tænk hvis jeg har lyst til noget andet en af dagene, eller det bare slet ikke passer ind.
Det her løbeprogram bliver en test, for at se hvor god jeg er til at følge et program, om det bliver nemmere for mig med et program eller træls fordi jeg føler skal følge et slavisk program (som jeg sjældent er særlig vild med). Men nu da jeg selv har lavet programmet til mig selv, føler jeg det lige som jeg sidder her og tænker på det, nemmere for mig, fordi jeg ved at jeg har gennemført øvelserne før.
Jeg har dog ændret lidt i det, så jeg øger en smule fra uge til uge, for at skabe en sværhedsgrad. Jeg har dog ikke tænkt, at jeg skal til at træne til marathon, men bare for at se hvor meget jeg egentlig kan presse citronen, og se om det hjælper på min krops proportioner, for flad mave, lækker bagdel og smalle arme er noget de fleste ønsker sig, også mig, selvom det ikke er mit hovedmål. Derfor synes jeg det er vigtigt at løb og styrketræning hænger sammen, så det ikke kun er benene der kommer i gang men hele kroppen der bliver styrket.
Så… Jeg har simpelthen ikke valgt at skrive hvilke dage jeg træner, da jeg så føler mig for fanget i programmet. Nu kan jeg selv vælge hvilke dage der passer godt i løbet af mine tre uger. Det jeg ved er at mit mål er at træne tre dage i ugen minimum.
Her er mit personlig løbeprogram 2020:
Nu kan du også hente og downloade et løbeprogram, du kan enten vælge et tomt dokument og selv printe og udfylde og du kan også vælge mit løbeprogram, som jeg i hvert fald glæder mig til at komme i gang med.
Jeg har i hvert fald fundet ud af at vejret spiller en stor rolle for mig, så at jeg kan komme afsted og starte her fra foråret, er vigtigt for mig for så har jeg en lang periode hvor jeg kan køre ind på rette spor og få en god vane ind som forhåbentlig også holder mig aktiv i løbet at vinteren, måske bare på en ny træningsmåde, men det må tiden vise. Nu er det skønt med fuglesang, udsprungne træer og vejret bliver forhåbentlig bare varmere og varmere, for sådan er Danmark jo, når den en bedst.