Hvor er det dog fantastisk at bruge sin morgen på at være aktiv i naturen, og en skøn veninde har lige vist mig et nyt fantastisk sted i Thy. Hvor er det dog dejligt at finde nye steder, med ny smuk natur. Denne gang er det en bøgeskov med lige høje træer, dette er en sjældenhed i Thy’s barske natur, men et fantastisk syn. Her i Thy med vestenblæsten, stor træerne normaltvis skæve, hele baduljen, men her i denne skov står de lige.
Jeg startede med at binde Alfred, vores lækre hvalp på snart 5 måneder, med snoren rundt om livet, jeg havdet ikke prøvet det før, med en lang tur, både i gang, løb og spurt med Alfred før, andet end i haven, hvor den ikke er i snor, men løber ved siden af, hvor den imens prøver at nappe efter min balle eller lår, fordi den tror vi leger, så ja… jeg var ret spændt omkring hvordan det ville gå. Heldigvis gik det som en leg, den var med på det når vi ændrede tempo, og havde det nemmest når vi løb, så det var en herlig tur og da vi var færdige var den godt træt.
Men som jeg skrev i forrige blogindlæg, så er jeg ikke så god til at følge et manuskript, jeg træner som jeg har lyst til på dagen. Så mit løbeprogram følger jeg allerede ikke helt, men jeg får jo stadig trænet og det ville jeg mene var det vigtigste, nu da min plan egentlig fra start af hedder, træn 3 gange i ugen.
Denne tur gav så meget mere end min løbetræning i haven. Jeg løb et nyt sted, af nye stier, med hunden der opførte sig pænt, i en virkelig flot skov. Så det var bare ren nydelse.
Jeg gik til at starte med, efter et par minutter begyndte jeg at løbe, da jeg følte mig lettere træt, og trængte til at gå igen, (tænker efter et par minutter), gik jeg frisk gang igen. Ofte når jeg gik fra løb til gang, spurtede jeg lige inden frisk gang i 30-40 sek, så hurtigt jeg kunne, det syntes Alfred rigtig godt om og pulsen kom godt op.
Når der bliver løbet eller gået frisk gang i en skov i kuperet terræn giver det så meget mere, end blot at gå langs en landevej. Det er godt for baller, lår, hjertet og meget mere, fordi man får brugt kroppen på en varieret måde. Det er også godt for sindet, da det er ren nydelse og derfor bliver træningen ikke nær så hård, og husk hvis det bliver for hårdt at løbe, så gå frisk gang, det er hverken pinligt ellers dårligere at få ned i frisk gang, hvis bare ikke det bliver stille hygge gang. Det handler ikke om at løbe antal kilometer. Intervalløb gør én, til en bedre løber efterhånden, så en skønne dage kan du tage skoven i løb hele vejen, hvis det er hvad du ønsker. Men husk at nyde i stedet for kun at yde.
Forresten, da jeg var kommet til parkeringspladsen, og skulle sætte mig ind i bilen, kom en hest galopperende med saddel og seletøj, den stoppede da den så mig. Hesten havde ingen rytter. Jeg gik hen mod hesten og tog fat i seletøjet, jeg forsøgte at gå tilbage i skoven med den, for at finde rytteren, men rytteren var ingen steder at se og jeg vidste ikke hvilken vej den kom fra. Jeg blev enig med mig selv om at sætte linen fast til hestetraileren som holdt parkeret. Så kom der en taknemmelig kalden inde fra skoven af, “hvor er det dejligt du ikke er bange for heste”. Her kom rytteren, hesten havde smidt hende af i den anden ende af skoven og hun var gået tilbage. Hun var så taknemmelig over at den ikke var løbet længere væk. Nu mente hun dog at de skulle prøve turen igen, og denne gang ville hun ikke smides af. Det var godt nok en sjov afslutning på en vidunderlig morgen.
Det her skal absolut prøves igen, altså en aktiv morgentur med hunden, tænk hvad vi mon oplever næste gang.